News

Latest updates

SteCaO udvider ejerkredsen

Efter en forrygende start med stigende antal opgaver har ejerne, Steen Simonsen og Henrik Schønfeldt, valgt at ekspandere firmaet med yderligere to medejeren. Mikkel Munch Christensen tiltræder som engineering direktør og Krima Stålindustri Aps, ved Leon Kildbane, tilknyttes som medejer af SteCaO A/S.

Med speciale indenfor process design, energi optimering og anlægskomponenter, leverer SteCaO alt fra rådgivning og ombygning af eksisterende anlæg, til levering af nye turn-key processanlæg. Blandt kunderne er producenter af planteproteiner, fiskeproteiner og mælkebaseret pulver.

“Vi ser en stor interesse for udvinding af planteproteiner som kan anvendes I moderne fødevarer, heriblandt græs og bælgfrugter. Derudover er der landet et behov for at omdanne sidestrømme fra fiskeindustrien, som før blev anvendt til mink foder, til værdifuldt proteinpulver og fiskeolie” – udtaler Steen Simonsen.

Fra tidligere virke hos Anhydro/SPX, SiccaDania og de danske stivelsesfabrikker, har den nye ejerkreds +130 års erfaring med design, engineering, fremstilling, montage, opstart og drift af processanlæg – både globalt og til danske fødevareproducenter som blandt andre KMC, DLG, Palsgaard, Lactosan, Novozymes og Arla Foods.

“Med lys for enden af Corona tunnellen kan vores kunder igen begynde at optimere deres produktionsanlæg med hensyn til kapacitet, CIP og energiforbrug, samt gøre virkelighed af de nye anlægsinvesteringer som måske er blevet udskudt – vi forventer under alle omstændigheder at få rigtigt travlt”

Mikkel Munch Christensen
+45 60164841
mikkel.munch@stecao.com

SteCaO A/S
Rørgårdsvej 1,
7470 Karup J
CVR: 41569220